Stegepander

En stegepande er måske ikke den første idé, der falder dig ind, når du skal finde gaver til nogen. Men de fleste kan altid bruge en ny stegepande. Det eneste det kræver, er, at den pande du vælger, passer til modtagerens madlavningsevner. Og de retter han eller hun laver mest af i hverdagen. Tjek udvalget af stegepander i oversigten nedenfor. Og mangler du en mere struktureret plan for din gavejagt efter den bedste stegepande, kan du forsætte med den guide du finder lige efter gaveoversigten.

Pris - slider
Pris - inputs
DKK
DKK
Stegepander

24 cm stegepande | hybrid non-stick onyx c...

Stegepander

26 cm sauterpande | hybrid non-stick onyx ...

Stegepander

26 cm stegepande | hybrid non-stick onyx c...

Stegepander

28 cm stegepande | hybrid non-stick onyx c...

Stegepander

30 cm wok pande (5l) | unik og innovativ |...

Stegepander

4-dele stegepandesæt - 24 cm stegepande, 2...

Stegepander

4-dele stegepandesæt - 24 cm stegepande, 2...

Stegepander

6-dele stegepandesæt - 24 cm stegepande, 2...

Stegepander

6-dele stegepandesæt - 24 cm stegepande, 2...

Stegepander

Hybrid non-stick onyx cookware™ woksæt -...

Stegepander

Stegepande 20cm

Stegepander

Stegepande 30 cm | hybrid non-stick | onyx...

Stegepander

Stegepande med aftageligt håndtag 2-dele sæt

Stegepander

Stegepande med aftageligt håndtag 24cm sæt

Stegepander

Stegepande med aftageligt håndtag 26cm sæt

Stegepander

Stegepande med aftageligt håndtag 28cm sæt

Stegepander

Stegepande med aftageligt håndtag 3-dele sæt

Stegepander

Stegepande uden håndtag 24cm

Stegepander

Stegepande uden håndtag 26cm

Stegepander

Stegepande uden håndtag 28cm

Stegepander

Stegepandesæt 2-dele | hybrid non-stick on...

Stegepander

Stegepandesæt i 3-dele - hybrid non-stick ...

Stegepander

Støbejerns stegepande, emaljeret, Artic Blue

Stegepander

Sautersæt i 2 dele - 26 cm sauterpande og ...

Stegepander

Sauter stegepande med låg - 24 cm - ChefGrade

Stegepander

Pandekagepande 29cm

Henter...

Gavelandets guide til at give stegepander i gave

En stegepande kan være en overraskende gave, som ender med at blive et værdsat redskab i modtagerens daglige madlavning. For en god stegepande er ikke bare et køkkenredskab, men en essentiel del af madlavningen. Det kan gøre en stor forskel for både tilberedningen, smagen og resultatet af modtagerens madlavning i hverdagen.

På den måde kan en stegepande blive en gave, der kombinerer funktionalitet med personlig omtanke. Det vil glæde enhver uanset deres niveau i køkkenet. Og hvilken slags mad de laver.

Men hvordan vælger du den rigtige stegepande at give i gave?

Her er der flere forskellige faktorer, du bør overveje. Som f.eks. modtagerens madlavningsvaner, præferencer for madretter og evner som kok. Du kan også med fordel overveje, om panden skal være til hverdagsbrug. Eller om du hellere vil give modtageren en specialversion som f.eks. en grillpande, der kun kan bruges til bestemte retter eller køkkener. Eller du vil gå med et kendt brand, der giver perfekt varmefordeling og praktisk non-stick belægning.

Så hvilket materiale og størrelse giver modtageren den bedste stegepande? Og hvordan sikrer du dig, at panden er af høj kvalitet, og passer perfekt til den madlavning, modtageren bedriver i sit køkken?

I denne guide vil vi hjælpe dig med at navigere gennem valgmulighederne, så du kan finde den perfekte stegepande til enhver anledning. Uanset om modtageren er en nybegynder i køkkenet, en erfaren kok eller en passioneret madelsker. Så ligegyldigt hvad, vil vores tips og råd sikre, at du finder en gave, der ikke kun imponerer, men også bliver brugt flittigt.

Så skal vi se at komme i gang med at finde den stegepande, du skal give i gave?

 

Den grundige trin-for-trin guide til at vælge den bedste stegepande

Når du skal have fundet frem til, hvilken form for stegepande, der er det mest optimale valg til den, som du gerne vil glæde med en ny stegepande, er der flere ting, du er nødt til at undersøge. Særligt, hvis du vil sikre dig, at du får valgt en pande, som modtageren rent faktisk bliver glad for. Og kommer til at bruge og værdsætte i hverdagen.

 

Trin 1: Forstå modtagerens madlavningsniveau og behov

Allerførst skal du foretage en overordnet vurdering af, hvor dygtig modtageren er til at lave mad. Det kan være svært at vurdere. Særligt hvis du måske ikke selv har de store kulinariske evner, eller ikke kender vedkommende særlig godt. Men med lidt mere viden om vedkommende, kan du måske indplacere ham eller hende i en af disse tre kategorier:

  • Begynder: Hvis modtageren er ny i køkkenet, kan en alsidig og let anvendelig non-stick pande være det bedste valg. Den er nem at bruge, og non-stick belægningen beskytter mod de værste begynderfejl. Og sikrer en let rengøring.
  • Erfaren: Er modtageren en mere erfaren kok, der laver mad hver dag, kan finesser som en god varmefordeling eller god balance i panden gøre madlavningen nemmere.
  • Gourmet-kok: Hvis modtageren elsker at eksperimentere i køkkenet, kan en specialpande som en kobberpande eller en pande med keramisk belægning være en spændende tilføjelse til arsenalet af køkkenredskaber.

 

Trin 2: Overvej hvilke retter, modtageren oftest laver

Det næste du skal se på, er, hvad det er for madretter, modtageren laver mest af i sit køkken.

Her kan du med fordel se nærmere på, om modtageren:

  • Laver lidt af hvert: Står den på de traditionelle danske top 10-retter som frikadeller, bøf, boller i karry eller spaghetti med kødsovs hver uge? Eller er det lige, hvad der er tilbud på i supermarkedet, når der handles ind? Så er en universel non-stick pande, der kan bruges til alt fra æg til pandekager, oftest det bedste valg.
  • Laver mere specifikke retter: Har modtageren mere specifikke krav til de madretter, de laver – eller et specifikt køkken (asiatisk, italiensk eller fransk), de fortrækker at lave mad indenfor? Steger de f.eks. tit kød til deres mad, kan en støbejernspande med god varmefordeling være perfekt. Til fisk eller delikate retter, kan en pande med keramisk belægning være et bedre valg.

 

Trin 3: Hvilket materiale er det rigtige valg?

Materialet har stor betydning for, både hvor godt og jævnt varmen fordeles i stegepanden, og hvor hurtig den er til at blive varm – og kold igen. Samt hvilke temperaturer panden egner sig til. Og hvor resistent den er mod f.eks. ridser. Her skal du generelt holde øje med materialer som f.eks.:

  • Aluminium: Let og hurtig til at opvarme, men kan f.eks. ikke anvendes på et induktionskomfur.
  • Rustfrit stål: Holdbart og modstandsdygtigt over for ridser, god til høje temperaturer.
  • Støbejern: Fremragende varmefordeling og god til at holde sig varm længe. Men er tung og kræver vedligeholdelse.
  • Kobber: Kobberpaner leder og fordeler varmen effektivt. Samtidig er de hurtige at varme op, og hurtige til at blive kolde igen. Det giver en bedre kontrol med stegetemperaturen. Og så ser de smukke ud som dekorative elementer i køkkenet. Men kræver vedligeholdelse, og kan ikke bruges på induktionskomfurer.
  • Non-stick belægning: Påføres oven på metallet, og sørger for, at kød og andre ingredienser ikke brænder fast på panden. Nogle non-stick belægninger mistænkes for at afgive farlig kemi til maden. Samtidig er det nemt at beskadige belægningen, hvis du bruger en metalpalet til at vende maden.
  • Keramisk belægning: Er oftest påført oven på metallet. Giver pandens overflade en non-stick-belægning, der er kemikaliefri og mere ridsefast end normal non-stick modeller. Keramisk belægning er god til at stege kød – f.eks. fisk – som nemt hænger fast i panden, hvis temperaturen bliver for voldsom.

 

Trin 4: Tjek kompatibilitet med komfuret

Før du kan vælge den rigtige stegepande at give i gave, er du nødt til at have styr på, hvilken type komfur modtageren har i sit køkken. Vi har allerede været inde på, at f.eks. aluminiumpander ikke kan anvendes på et induktionskomfur. Men det er ikke det eneste hensyn, du er nødt til at tage.

Her har vi samlet en liste over, hvilke pander der er velegnede og ikke egnede til de fire komfurtyper induktion, gas, traditionelle elektriske kogeplader og keramisk komfur:

 

Pander til induktionskomfur

Egnet:

  • Pander med magnetisk bund (f.eks. rustfrit stål og støbejern)

Ikke egnet:

  • Pander uden magnetisk bund (f.eks. ren aluminium eller kobber uden magnetisk belægning)
  • Glas- og keramiske pander uden magnetisk bund

 

Pander til gaskomfur:

Egnet:

  • Støbejernspander
  • Kobberpander med stålkernen
  • Rustfrit stål og aluminium med god varmefordeling

Ikke egnet:

  • Glas- og keramiske pander (kan revne ved direkte flamme)
  • Meget tynde pander (kan blive ujævnt opvarmet)

 

Pander til traditionelle elektriske kogeplader:

Egnet:

  • Støbejernspander
  • Rustfrit stål
  • Aluminiumspander med jævn varmefordeling

Ikke egnet:

  • Meget tynde pander (kan deformeres og blive ujævnt opvarmet)

 

Pander til keramiske komfurer:

Egnet:

  • Glatte rustfrit stål pander
  • Aluminiumspander med flad og glat bund
  • Kobberpander med glat bund og stålkerne

Ikke egnet:

  • Støbejernspander med ru bund (kan ridse overfladen)
  • Pander med ujævn bund

 

Trin 5: Vurder pandens størrelse

Hvor mange personer er der i modtagerens husstand, som spiser med hver dag? Det fortæller dig noget om, hvor stor en pande du skal vælge:

  • Små pander (20-24 cm): God til enkeltpersoner eller stegning af mindre emner.
  • Mellemstore pander (26-28 cm): Allround størrelse, perfekt til de fleste retter og familiestørrelser
  • Store pander (30 cm og op): Ideel til større familier eller stegning af større emner.

 

Trin 6: Undersøg håndtagets design og komfort

Pandens håndtag har også stor betydning for, dels hvor nem panden er at håndtere i hverdagen, og om den f.eks. kan gå i ovnen. Her kan du med fordel se nærmere på:

  • Modtagerens madlavningsevner: En stegepande med et godt ergonomisk håndtag, der ikke bliver varmt under brug, giver et bedre greb og en mere tryg oplevelse med panden.
  • Er det vigtigt med et godt greb: En pandekagepande skal gerne have et håndtag, som giver et godt greb om panden, hvis modtageren vender sine pandekager i luften.
  • Er det vigtigt, at håndtaget er ovnfast: Laver modtageren tit mad, hvor ingredienserne først brunes på siderne, og derefter sættes i ovnen. Så skal håndtaget være lavet, så det kan tåle den høje temperatur i ovnen.

 

Trin 7: Vurdér vedligeholdelseskravene

De færreste gider slås med rengøringen af stegepanden efter brug. Eller skulle til at vedligeholde den hver gang, den har været i brug. Derfor bør du også overveje om:

  • Panden kan gå i opvaskemaskinen: De fleste stegepander af rustfrit stål kan sættes direkte i opvaskemaskinen. Men det kræver, at modtageren har en stor opvaskemaskine, der kan rumme den.
  • Panden skal efterbehandles efter brug: Støbejernspander skal smøres regelmæssigt med madolie for ikke at begynde at ruste på overfladen. Særligt, hvis der går længe mellem de gange, hvor den er i brug.
  • Panden skal bruges og rengøres med forsigtighed: Traditionel non-stick belægning er meget følsom over for ridser fra skarpe metalgenstande. Ikke kun under brug. Men også hvis du f.eks. bruger en skuresvamp af metal til rengøringen.

 

Trin 8: Låg og andet tilbehør

En stegepande kan typisk fås med eller uden låg. Der er også stegepander, der kan fås med aftageligt håndtag. Og så kan det være en god ide at overveje, om du skal give folk en palet eller andet tilbehør med til panden.

  • Låg: Følger der et låg med? Dette kan være praktisk, hvis modtageren tit langtidssteger ingredienser, uden at de skal blive tørre. Med et låg på panden, holdes der på fugt og saft.
  • Aftageligt håndtag: Nogle pander fås som sagt med aftageligt håndtag, der nemt kan klikkes af og på igen. Det gør det muligt at fjerne håndtaget, når panden skal i ovnen. Og nemt tage panden ud af ovnen igen, uden at bruge grydelapper.
  • Køkkensæt til panden: Har du købt en pande med traditionel non-stick belægning, kan det være en god ide at tilkøbe en palet og en tang, som ikke ridser belægningen, når panden er i brug.

 

Trin 9: Lyt til anmeldelser og ekspertråd

Når du har fået et bedre indblik i, hvilken form for stegepande du vil give modtageren, er det en god ide at undersøge den enkelte pandetype – og konkrete modeller – nærmere ved f.eks. at:

  • Læse kundeanmeldelser af de forskellige pandetyper og modeller.
  • Finde ekspertvurderinger og -tips til den pågældende pandetype.
  • Se videoer på nettet, hvor erfarne kokke anvender panden i praksis.

Det kan give dig masser af gode råd, praktiske tips og anden uvurderlig viden, du kan give videre til den glade modtager af din stegepande-gave.

 

Trin 10: Find en webshop, du kan være tryg ved at handle hos

Vil du sikre dig den bedste og mest trygge kundeoplevelse, når du skal købe den stegepande, som du har fundet frem til, kan du med fordel bruge oversigten øverst på siden.

Her finder du et stort udvalg af stegepander inden for stort set alle kategorier, modeller og materialetyper, som sælges af udvalgte danske webshops med høj kundetilfredshed.

Derfor kan du være sikker på, at du både får en god og tryg handel, hurtig levering og en udsøgt kundeservice, hvis du får brug for det.

 

Onyx stegepander og andre brands inden for stegepander

Ligesom inden for alle andre former for køkken- og andet grej, som vi køber, findes der særlige brands, som er kendt for at have en højere kvalitet og en bedre anvendelighed end gennemsnittet.

Derfor er det altid en god idé at holde dig til et af de kendte brands, når du skal vælge gaver til folk. Det giver dem en større tryghed for, at de har fået noget godt kram, de kan bruge i deres køkken. Og viser dem, at du har sat dig ind i tingene, og gjort dit ypperste for at give dem den bedste gave.

Inden for stegepander er de mest populære brands bl.a.:

 

Onyx stegepander – et sikkert valg som gave

Onyx stegepander er et fremragende valg som gave, fordi de kombinerer høj kvalitet, holdbarhed og brugervenlighed.

Disse pander er kendt for

  • deres effektive non-stick belægning, der gør madlavningen let og rengøringen endnu lettere.
  • robuste materialer, som sikrer jævn varmefordeling og lang levetid på din pande.
  • deres alsidighed, og mulighed for at benyttes på alle typer komfurer, inklusive induktion.

Med deres ergonomiske design og elegante udseende passer de perfekt til både nybegyndere og erfarne kokke. Derfor er en Onyx stegepande en praktisk og betænksom gave, som enhver madentusiast vil sætte pris på.

 

Jamie Oliver pander – en perfekt gave til køkkenentusiasten

Jamie Oliver pander er et ideelt valg som gave, da de er udviklet i samarbejde med den berømte kok Jamie Oliver og kendt for deres høje kvalitet og funktionalitet. Disse pander er især kendt for

  • en robust non-stick belægning, der sikrer, at maden slipper let, og rengøringen er nem.
  • materialer, der giver en jævn varmefordeling, hvilket gør dem perfekte til en bred vifte af retter.
  • ergonomiske håndtag og et stilfuldt design, der gør dem til et attraktivt og praktisk tilskud til ethvert køkken.

Med deres pålidelighed og alsidighed er Jamie Oliver pander en gave, der vil blive værdsat af både amatørkokke og professionelle. Og så er de udstyret med en lille rød plet i midten, som indikerer, hvornår panden har den ideelle brugstemperatur.

 

Scanpan pander – det solide valg til hverdagen

Scanpan pander er et fremragende gavevalg, fordi de repræsenterer dansk design og kvalitet i verdensklasse. Disse pander er kendt for deres:

  • unikke non-stick belægning, der er fri for skadelige kemikalier og samtidig yderst slidstærk.
  • genanvendt aluminium, som gør dem både miljøvenlige og mere bæredygtige.
  • gode, jævne varmefordeling og at de kan bruges på alle typer komfurer, inklusive induktion.

Med deres ergonomiske håndtag og elegante udseende er Scanpan pander et praktisk og stilfuldt valg til ethvert køkken. Derfor er en Scanpan pande en betænksom og værdifuld gave, der vil glæde enhver madlavningsentusiast.

 

Den store oversigt over stegepander

En stegepande er ikke bare en stegepande. For udover den traditionelle stegepande, findes der et hav af specialpander, der er velegnet til hvert deres formål. Her har vi samlet en oversigt over de mest almindelige både traditionelle og mere specielle stegepander, som sælges fra danske webshops:

 

Almindelige stegepander

De almindelige stegepander opdeles typisk efter materialevalget:

  1. Non-stick pander:
    • Ideel til fedtfattig madlavning og nem rengøring.
    • God til æg, pandekager og følsomme retter.
  2. Rustfri stål pander:
    • Holdbar og modstandsdygtig over for ridser.
    • Perfekt til høje temperaturer og til at lave en god stegeskorpe.
  3. Støbejernspander:
    • Fantastisk varmefordeling og -retention.
    • God til stegning og bagning, men kræver vedligeholdelse (oliering).
  4. Keramiske pander:
    • Non-stick og kemikaliefri.
    • Velegnet til sund madlavning.

  

Specialpander

Specialpanderne er oftest navngivet efter anvendelsen eller den specifikke ret eller stegetype, som de giver mulighed for. Her er de mest udbredte specialpander:

  1. Grillpander:
    • Har riller, der efterligner en grill.
    • God til at give kød og grøntsager grillmærker og en grillet smag.
  2. Wok-pander:
    • Dyb, rund bund og høje sider.
    • Perfekt til lynstegning, sautering og madlavning ved høj varme.
  3. Crepe-pander:
    • Flad og lav kant.
    • Ideel til at lave tynde pandekager og crepes.
  4. Sauteuse-pander:
    • Høje, lige sider og ofte med låg.
    • God til sautering og simreretter.
  5. Blinispander:
    • Lille størrelse, typisk omkring 12 cm i diameter.
    • Bruges til at lave små pandekager eller blinis.
  6. Fiskepander:
    • Lang og ofte oval form.
    • Ideel til stegning af hele fisk.
  7. Paellapander:
    • Lav kant og stor overflade.
    • Perfekt til at lave paella og andre risretter.
       

Og der findes med garanti mange flere typer, som er målrettet bestemte køkkener eller særlige anvendelser. Så ved du, at modtageren er vild med at lave mad fra et bestemt køkken eller med nogle bestemte ingredienser (f.eks. kødtyper), er det værd at undersøge, om der findes særlige stegepander til netop denne form for mad.

 

Er du klar til at gå på pandejagt?

Med guiden, oversigten og de mange tips og tricks til at vælge den bedste stegepande at give i gave, ligger bolden nu på din banehalvdel. For det er nu, du skal i gang med at finde den pande, som du skal give i gave.

Vil du gerne have overblik over udvalget hos nogle af de bedste og mest pålidelige danske webshops på markedet? Så rul tilbage til oversigten øverst på siden, find den rigtige type stegepande ved at bruge din nye viden fra guiden, og bestil trygt online i dag med hurtig levering og god kundeservice.