Portvins julekalendere

Hvorfor ikke forkæle en portvinselskers julemåned med en portvins julekalender? Se det store udvalg af julekalendere med portvin med enten 24 små eller 4 større flasker i oversigten nedenfor. Og læs mere om portvin, og hvordan du finder den rigtige portvinskalender at give i gave til en portvinsnyder.

Pris - slider
Pris - inputs
DKK
DKK
Portvins julekalendere

Julekalender, Portvin 24stk. |

Portvins julekalendere

Julekalender - Portvin

Portvins julekalendere

Drik Portvin - Adventskalender m. Portvin

Portvins julekalendere

Drik Portvin - Dobbelt Adventskalender m. ...

Portvins julekalendere

Adventskalender med italiensk rødvin og po...

Portvins julekalendere

Drik Portvin - Adventskalender+1 med Portvin

Henter...

Fandt du julekalenderen du søgte? Eller kan du se flere portvins julekalendere her.

Gavelandets guide til portvins julekalendere

Kender du én, der gerne nyder et godt glas portvin? Og måske ligefrem ved en masse om den søde, alkoholsprudlende vin fra Douro-dalen i Portugal?

Så er en portvins julekalender den helt perfekte forkælelsesgave op til jul. Den indeholder typisk enten 24 små flasker med lige så mange forskellige portvine. Eller kan fås i en særlig adventsversion med 4 større flasker portvin – én til hver af de 4 adventssøndage i december. Og dagene i ugen efter.

Kalenderne fås i flere forskellige versioner med forskellige motiver og udformninger. Og har typisk også et tema, der enten går ud på at give så mange bud på, hvad portvin er (og det er ikke så lidt). Eller fokuserer på en bestemt portvinstype.

Derfor er den største udfordring ved at købe en portvins julekalender oftest, hvilken julekalender du skal vælge. Og valget bliver kun sværere, jo mere modtageren ved om portvin.

 

Hvad er portvin?

Så før du kaster dig ud i at vælge mellem de forskellige portvins julekalendere, er det en meget god ide at starte med et lynkursus i, hvad portvin rent faktisk er. Om ikke andet, så for at du kan lyde bare nogenlunde kyndig og fornuftig, når du skal overrække din julekalender med portvin til modtageren.

Portvin er en sød, forstærket vin fra Douro-dalen i Portugal. Den er kendt for sin rige smag og høje alkoholprocent. Portvin produceres ved at tilsætte druesprit til den gærende vin. Det stopper gæringen og bevarer derved vinens naturlige sukkerindhold, hvilket giver vinen sin søde smag. Samt forhøjer alkoholprocenten, så den ligger væsentlig over alkoholmængden i almindelig rødvin.

Årsagen til, at der oprindeligt blev tilsat druesprit til vinen, var for at sikre, at vinen kunne holde sig under den lange søtransport til England. Det gjorde vinen mere stabil og modstandsdygtig over for temperaturændringer og rystelser under transporten, så den ankom i god stand.

 

Portvinstyper

Portvin fås i forskellige typer. Forskellen på de forskellige typer handler primært om, hvor længe de har ligget på lager. Lagringen foregår enten på fad – altså trætønder – eller flaske, og ændrer især på vinens smagsoplevelse og farve.

Kort fortalt kan finder du typisk portvin i disse forskellige typer:

PortvinstypeForklaringKarakteristikaAlderAlkoholprocent
RubyEn ung portvin, der lagrer kort tid på fad.Frisk, frugtig og dybrød farve.2-3 år19-20%
TawnyLagres længere tid på fad, hvilket giver en lysere farve.Nøddeagtig smag med toner af karamel og tørret frugt.10-40 år19-20%
VintageProduceres kun af gode årgange og lagrer på flaske.Kompleks, rig og kraftig smag med potentiale til lang lagring.10-50 år19-20%
Late Bottled Vintage (LBV)Lagres længere på fad end Ruby, men kortere end Vintage.Kombinerer intensiteten fra Vintage med tilgængeligheden af Ruby.4-6 år19-20%
White PortLavet af grønne druer, og kan være tør eller sød.Frisk og let med smag af nødder og honning.2-3 år18-20%

 

Oftest er det netop typen, som er afgørende for dem, som elsker portvin. For ligesom med mad er det farve, aroma og smag, som har stor indflydelse på, hvilken vin (eller mad) vi holder mest af. Og her spiller typen en vigtig rolle i at skabe disse karakteristika i portvin. Nogle er til den unge Ruby, mens andre foretrækker vintage vin.

 

Portvinens underregioner

Portvin er en beskyttet betegnelse. Kun vine, der er produceret i Douro-dalen i Portugal, og følger de strenge produktionsregler fastsat af Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto (IVDP), må kaldes portvin.

Denne beskyttelse sikrer, at kun autentiske produkter fra dette specifikke område kan bære navnet “portvin.” Det beskytter både forbrugerne og producenterne mod forfalskninger og varemærkekrænkelse.

Douro-dalen er dog opdelt i tre underdistrikter, som hver tilføjer særlige kvaliteter til portvinen på grund af små forskelle i klimaet og jordbunden (terroir). Det er også en detalje, nogle portvinskendere går op i. Så derfor er det også vigtigt at du har en smule viden om de forskellige underregioner.

De tre underområder er:

  • Baixo Corgo: Det vestligste og mest produktive område, kendt for at producere lettere og yngre portvine.
  • Cima Corgo: Ligger lige i midten af Douro-dalen. Dette område producerer portvine af højere kvalitet og er hjemsted for mange af de mest berømte portvinshuse.
  • Douro Superior: Det østligste område, kendt for sine ekstreme klima- og jordbundsforhold. Det giver mulighed for produktion af meget koncentrerede og kraftige portvine.
     

Men ligesom i Bordeaux er det især vinhusene, som spiller den vigtigste rolle, når de enkelte portvine holdes op mod hinanden. Det skyldes, at det er det enkelte vinhus’ produktionsmetoder, blandingsteknikker og lagringsprocesser, der skaber portvinens endelige kvalitet og karakteristika.

Derfor spiller terroriseret i høj grad andenviolin i vurderingen af de enkelte portvine. Selv om det rent faktisk også har en betydning for det endelige resultat. Hvilket ses i forskellene på portvine fra de tre forskellige underområder af Douro-dalen.

 

Hvordan finder du frem til, hvilken portvins julekalender der er det rigtige valg?

Med lidt grundviden på plads om portvin, er du klar til at gå i gang med at finde frem til den portvins julekalender, der er det rigtige valg til den portvinselsker, du kender.

Vi har allerede været lidt inde på at typen og oprindelsen af portvinen kan spille en vigtig rolle for de valg, portvinskenderne foretager, når de skal vælge portvin. Men lad os prøve at gå lidt mere struktureret til værks, når det kommer til at indkredse de parametre, som har betydning for, hvilken type af portvin de vil foretrække at finde i deres julekalender:

  • Alder: Alder (og dermed også portvinstypen) spiller måske den vigtigste rolle i valget af portvine. For ældre portvine ofte har en mere kompleks smag. Og en mørkere farve. Mens de unge portvine har en friskere og mere lys farve. Derfor foretrækker nogle portvinskendere unge Ruby-portvine, mens andre vælger ældre Tawny- eller Vintage-portvine.
  • Smag: Mange vælger portvin baseret på deres foretrukne smagsprofil, såsom frugtig, sød, nøddeagtig eller kompleks. Smagen afhænger som allerede nævnt særligt af produktionsmetoden og lagringens længde. Men grundlaget for smagen skabes basalt set allerede, mens druerne til vinen vokser på vinstokkene i en af Douro-dalens tre underdistrikter.
  • Sødmegrad: Portvinens sødmegrad kan også påvirke valget. White Port og nogle Tawny-varianter kan være mindre søde end Ruby og Vintage Ports. Som til gengæld kan virke næsten kvalmende søde på dem, som foretrækker de yngre portvinstyper.
  • Farve: Farven kan give en indikation af portvinens stil og smagsprofil – og er et vigtigt visuelt element i nydelsen af portvin. Portvine fås i et farvespekter der strækker sig lige fra en lys, næsten gullig ravfarve på Tawny portvinene. Og til en dybrød, næsten helt sort, uigennemsigtig farve på Vintage portvinene.
  • Aroma: Duften er den tredje spiller, når vi taler om nydelse af portvin (og alle andre vine for den sags skyld). Her spænder aromaspektret for portvin lige fra friske, røde frugter som hindbær, kirsebær og solbær i en ung Ruby portvin. Og til mere komplekse aromaer af moden frugt, chokolade, tobak, krydderier og undertiden ligefrem læder i de ældre typer portvine.
  • Lagringspotentiale: Nogle portvinselskere vælger ligefrem portvine med henblik på lagring. Vintage Ports er kendt for deres evne til at ældes godt. Og kan udvikle sig positivt over årtier. Så selv om portvinen måske allerede har ligget på lager i tæt på et halvt århundrede, køber nogle portvinskendere dem udelukkende, for at lægge dem på lager i endnu længere tid. F.eks. til en bestem anledning i deres liv. Men denne parameter spiller nok en noget mindre rolle, når det kommer til valget af portvins julekalender. For her er formålet oftest af give portvinselskeren en daglig nydelse af en god portvin. Som derfor skal åbnes straks.

 

Hvad skal du se efter, når du vælger portvins julekalender?

Men et er teori, noget helt andet er praksis. For når du skal vælge den rigtige portvins julekalender til en portvinskender, kan du vide nok så meget om portvin, det skal være. Uden det bringer dig tættere på målet med at finde den rigtige julekalender med portvin.

Så hvad du skal du i praksis se efter, når du skal vælge portvinskalender. Det får du et bud på her:

  1. Gennemgå deres eksisterende samling – Tjek hvilke typer portvin de allerede har, og hvilken type de har flest af. Dette kan give dig en indikation af deres præferencer.
  2. Hus- og distriktspræferencer – Notér dig samtidig, om de har en forkærlighed for bestemte portvinshuse eller underdistrikter. Det kan hjælpe dig med at vælge en kalender, der inkluderer deres favoritmærker. Eller introducerer dem til nye, men lignende, portvine. F.eks. fra andre portvinshuse i samme underdistrikt.
  3. Er de friske på at prøve noget nyt? – Er de den mere eventyrlystne type, så overvej at vælge en julekalender, der tilbyder en variation af forskellige portvinstyper, portvinshuse og underdistrikter. Det kan give dem en spændende oplevelse med nye smagsoplevelser hver dag i december.
  4. Eksklusive eller sjældne flasker? – Har din portvinskender allerede en omfattende samling af portvine, kan en julekalender med eksklusive eller sjældne flasker være en særlig gave. Kig efter kalendere, der indeholder vintage- eller limited edition-portvine.
  5. Alder på portvinen – Selv om alderen på portvinen i høj grad afgøres af typen, er spændvidden på lagerperioden oftest så stor, at der er plads til, at nogen foretrækker yngre portvine inden for f.eks. Vintage portvine. Så er du heldig, kan det være, du kan finde en portvins julekalender, der matcher deres præference. Eller du kan få hjælp af det vinhus, du køber kalenderen af, til at skabe din helt egen portvinskalender efter denne parameter.
  6. Aroma og smagsprofil – Husk også, at aromaer og smagsprofiler er vigtige. Så brug din nye viden om portvin til at spørge ind til, hvilke aromaer og smage modtageren værdsætter mest. Og vælg om muligt din portvins julekalender efter de typer, hvor der er størst sandsynlighed for, at de får disse smags- og duftoplevelser.
  7. Emballage og design: Vælg en julekalender, der ikke kun har god portvin, men også en smuk præsentation. Og giver en solid emballering af flaskerne i portvins julekalenderen. Det kan gøre hele oplevelsen mere festlig og mindeværdig.
  8. Overrækkelse: Overvej også, om du kan komme op med en ekstra overraskende eller imponerende måde, at overrække din julekalender med portvin til modtageren på. Kan du f.eks. finde en god bog om den slags portvin, modtageren foretrækker? Eller pakke kalenderen overraskende ind?

 

Andre julekalendere til voksne med vin

Portvins julekalendere er bare en af mange forskellige typer af julekalendere til voksne, du kan vælge mellem. For i de senere år er der sket en bemærkelsesværdig udvikling i måden, vi giver julekalendere på.

Hvor det tidligere primært var børn, der nød godt af de klassiske chokoladekalendere, er det nu blevet mere almindeligt at finde julekalendere, der passer til voksne og deres specifikke interesser eller smagsmæssige præferencer.

Denne tendens afspejler en stigende lyst til at skabe personlige og skræddersyede gaveoplevelser, som både overrasker og glæder modtageren gennem hele december måned.

Blandt eksemplerne på andre voksen-julekalendere kan nævnes:

  1. Julekalendere med vin: Disse kalendere tilbyder en daglig overraskelse i form af små flasker vin. De er perfekte til vinelskere, der kan nyde forskellige vintyper, vin fra forskellige vindistrikter over hele jorden og måske opdage nye favoritter i løbet af julemåneden.
  2. Sexlegetøj-julekalendere: For dem, der ønsker at krydre deres intime liv, er kalendere med sexlegetøj blevet populære. De tilbyder en diskret og spændende måde at udforske nye produkter og oplevelser på hver dag frem til jul. Åbnes dog nok bedst uden for andre end din partners synsvidde.
  3. Øl-julekalendere: Er det perfekte valg til øl-entusiaster, fordi det giver dem et udvalg af forskellige øl. Øllene kan spænde over alt lige fra øl fra små lokale mikrobryggerier til internationale favoritter.
  4. Te- og kaffejulekalendere: For dem, der elsker varme drikke, tilbyder disse kalendere en daglig kop af noget nyt og spændende. Det kan gøre de kolde vintermorgener lidt hyggeligere.
  5. Beauty- og kosmetik-julekalendere: Disse kalendere indeholder små prøver af skønhedsprodukter, som makeup, hudpleje og dufte, og er ideelle til dem, der elsker at forkæle sig selv. Og gerne vil prøve nye produkter.
     

Så kan du ikke finde den helt rigtige portvins julekalender, er der masser af andre muligheder for at glæde en god bekendt med en helt særlig julekalender til at fejre den tilstundende højtid med.

 

Er du klar til at vælge portvins julekalender

Nu har du fået en masse viden om portvin, og hvad du skal undersøge, hvis du pønser på at overraske en god ven eller et nært familiemedlem med en julekalender med portvin.

Mangler du overblik over de mange valgmuligheder inden for portvins julekalendere, er det bare at rulle tilbage til oversigten øverst på siden. Så er du samtidig sikker på, at du gør en god og sikker handel.

For alle de portvinskalendere du finder i oversigten, sælges af udvalgte, danske webshops, som har en høj score på Trustpilot. Og kan fremvise masser af gode, positive kundeanmeldelser.

Så spekulerer du på at købe en portvins julekalender, får du både overblikket, og den bedste og mest trygge indkøbsoplevelse online ved at rulle op til toppen af siden.